torsdag den 26. juli 2012

NU MED NYTTEHAVE PÅ KLØVERMARKSVEJ

Nu med hus på Strandvejen                                                                 



Havde helt glemt jeg havde en blog. Den har ligget død siden 2008.
Arbejdslivet er afløst af evig ferie. Læste spansk på A-niveau i 2010-2011. Så fik jeg en nyttehave i 2011 og 2012 blev den byttet ud med en større grund og et hus på Strandvejen til 8000 kr.. Jeg har endnu ikke fået helt styr på ukrudt, træstamme og stauder, jeg ikke kan li.
Mine kartofler smager himmelsk. Gulerødderne er ved at få en passende størrelse. Og jeg kan cykle hjem med cykelkurven fuld af grønt samt dejlige sommerblomster. Et andet arbejdsliv for der er ikke meget tid til at slappe af i de mange stole, jeg har i minihaven ved huset.
Honningurt er smuk og giver kvælstof til jorden

mandag den 27. oktober 2008

Snart med mimrekort


Har i dag afleveret brev om opsigelse. Pudsigt nok blev jeg opfordret til at melde mig ind i AgeForce for at gennemprøve hjemmesiden. Jeg opgav min arbejdsmail. Det fungerede ikke. Så prøvede jeg igen med min googlemail og fik at vide at det navn var benyttet. Gode råd var dyre, men hva' med at prøve etandet navn. Min far havde altid drømt om at få en dreng. En dreng, der kunne blive ydre innerwing og han skulle hedde Søren.

Ja, så nu hedder jeg Søren på AgeForce.

onsdag den 23. januar 2008

Det er da bare fantastisk

Sidder og hører Mozarts violinkoncert med Frau Mutter i min labre lille mp3. Man ved ikke lige altid om det, man tror, man gør - at det gør man. Det lykkedes nu for anden gang at overføre musik fra cd'er. MEN ikke fra bibliotekernes netmusik. Æv. Jeg blev ikke genkendt. Jeg må snakke med musikken.
Det er næsten midnat, men sjovt at lege med og finde ud af. - Havde ikke så meget kontortid i dag og på vagten var der ikke lige tid til at blogge på litteratursiden. Så den fik jeg også først lavet, da jeg kom hjem.
Så godnat.
Og tak for den labre lille mp3. Det er virkelig opmuntrende. Skal også lige have indhentet det jeg har sprunget over. Det skal nok komme til at hænge sammen.

torsdag den 17. januar 2008

Kongens Have - Rosenborghave - men også min have og nu med vildsvin



Jeg blev noget overrasket da jeg løb rundt i haven og pludselig så vildsvin og hørte en hane gale. Tage Andersen har af egen lomme investeret i vildsvin, haner og barokke indslag omkring slottet. Herligt at Slots- og Ejendomsstyrelsen indvilgede. Her passer Tage Andersens noget svulstige stil rigtig godt. Det lykkedes mig også at få billede af både "svinedrengen" og Tage Andersen.

Posted by Picasa

PYHA det var svært

Så lykkedes det. Har oprettet album i Picasa med titlen: Min have nu med vildsvin. Og lagt billeder ind på Flickr, som jeg har taget på vej til og fra toget under Roskildefestivalen .









Posted by Picasa

Roskilde under festivalregn 004

http://blandetlandhandel.blogspot.com/

onsdag den 9. januar 2008

P2's Romanlæseklub - idag skal vi diskutere Marianne Larsens "Den forelskede unge"


Det er nu den 4.de bog vi læser og diskuterer i P2's Romanlæseklub her på Roskilde Bibliotek. I år var der desværre ingen mænd, der havde lyst til at deltage. Det var der sidste år og der var hele to.
Det er vanvittig hyggeligt og spændende at mødes og udveksle vores indtryk. Jeg har læst bogen to gange og holdt endnu mere af den efter anden gennemlæsning for jeg fangede langt bedre stemningerne.
En dag oplevet af en 5 1/2 årig pige engang i 50'erne ude på landet. Som læser følte jeg næsten, jeg var til stede, beskrivelserne er så sanselige, lyset så stærkt og farvemættet. Pigens oplevelser med de voksne, hendes registreringer og dagens store og små dramaer. Hendes legen med ord og deres lyde.
Det bliver spændende at høre, hvad de øvrige 7 synes om bogen i aften kl.19-21.
I næste uge mødes Veteranlæseklubben for at diskutere den bog vi læste sidste gang - nemlig "Afgrundens rand" af Dorph og Pasternak. De mødes i udlånstiden og slår sig ned i skønlitteraturen i sofahjørnet.

Billedet: Marianne Larsen. Den forelskede unge. Borgens Forlag, 2007